Projektforløbet bag fundering med skruefundamenter
En fundering med skruefundamenter ser ikke kun let ud – det er virkelig let, hvis bare man følger de enkelte procestrin. Et projektforløb bag en fundering med skruefundamenter følger altid den samme logik og er opdelt i forskellige procestrin.
1. Byggegrundsvurdering
1. Byggegrundsvurdering
Forud for opstart af ethvert byggeprojekt er det yderst vigtigt at bede en geotekniker om at udføre en geologisk jordbundsundersøgelse. Dette trin skal gennemføres, uanset hvilken fundamenttype man vælger. Den såkaldte jordbundsanalyse indeholder oplysninger om jordbundens beskaffenhed og dens egnethed som byggegrund, og dette undersøges ved hjælp af boringer og sonderinger. Ud over en vurdering af jordbundens bæreevne indeholder undersøgelsen blandt andet ligeledes en analyse af jordbundslagene og grundvandsforholdene. Ved fundering med skruefundamenter er det ligeledes påkrævet at undersøge jordbundens aggressivitet for at kunne vurdere korrosionsrisikoen og dermed produktets servicetid i jorden. Til sidst skal man undersøge, om funderingen kan påvirke bygningsværker i nærheden.
2. Fundamentplanlægning
2. Fundamentplanlægning
På baggrund af den geologiske jordbundsundersøgelse, bæreevneoplysningerne fra objektplanlægningen og systemstatikken kan man herefter udføre den statiske planlægning af fundamentet. Under planlægningen udvælges den passende skruefundamentmodel, og antallet af skruefundamenter fastsættes.
3. Bæreevneforsøg
3. Bæreevneforsøg
Bæreevneforsøgene har til formål at teste og bekræfte antagelserne fra statikplanlægningen med relation til statiske forhold i praksis, og at definere installationsparametrene, f.eks. minimumsomdrejningsmomentet.
Prøvebelastningerne udføres i den forbindelse ved hjælp af et kontrolapparat vertikalt – og eventuelt ligeledes horisontalt – gennem træk eller tryk. Anvendelsen af måleudstyr til registrering af vandring og kraft muliggør dermed implementering af præcist fordefinerede belastningssystemer. Vigtigt: Forud for udførelse af bæreevneforsøgene skal dette godkendes af ammunitionsrydningsmyndighederne, og man skal indhente planer over underjordiske rør og ledninger.
4. Installation og dokumentation
4. Installation og dokumentation
Når den afsluttende kontrolrapport fra bæreevneforsøgene foreligger, og statikeren har kontrolleret, eventuelt ændret og godkendt forholdene, kan installationsprocessen begynde. Først opmåles skruefundamentpositionerne, og herefter installeres skruefundamenterne af en fagligt komponent maskinfører ved hjælp af en elektrisk eller hydraulisk drejemaskine fra KRINNER. I den forbindelse skal omdrejningsmomenter og fundamentpositioner registreres og dokumenteres. Installationen går meget hurtigt, og fundamentet kan belastes med det samme. Dermed kan byggetiden forkortes betydeligt.
5. Demonteringsmulighed
5. Demonteringsmulighed
Hvis et byggeprojekt kun er tiltænkt til midlertidig anvendelse, er det nemt at udføre en demontering. Skruefundamenterne drejes bare op igen. I princippet kan skruefundamenterne genanvendes. Forud for en ny anvendelse skal produktet dog kontrolleres for at sikre, at det er i god stand. Skruefundamentet må kun genanvendes, hvis det er i god stand, og i modsatte fald kan det recycles og dermed genindvindes på en bæredygtig måde. Når fundamenterne er blevet fjernet, kan grundens oprindelige tilstand genoprettes.
Sammenlignet med en fundamentløsning af beton er procestrinnene nogenlunde ens, men installationsprocessen er meget mere effektiv og hurtigere. Dermed er skruefundamenter et godt alternativ til traditionelle fundamentløsninger.
Er du interesseret i skruefundamenter fra KRINNER? - Kontakt os nu!